Baggrund


Resumé

Jeg er en ildsjæl, der arbejder med det, som mit hjerte brænder for: at synliggøre, at menneskets kompetencer og muligheder rækker meget videre end det, vi kan forestille os. Det handler bl.a. om at blive bevidst om energier og at gøre dele af de ubevidste mekanismer bevidste, så man aktivt kan benytte dem til at støtte ens mål. 

Gennem mere end 25 år har jeg afprøvet værktøjer og udviklet metoder, der kan sætte vores uudnyttede potentialer i spil. Min viden er underbygget af egne erfaringer – det handler om at kombinere vores følelser, sind, krop og ånd – at lytte til hjertet og gå hjertets vej. 

Mine uddannelser er en unik kombination af det naturvidenskabelige og det holistiske felt. Herudover har jeg deltaget i over 100 kurser i personlig udvikling og besøgt indiske Mestre på mere end 20 rejser til dette land. Tilsammen danner disse input og erfaringer en helhed, der støtter mit engagement. Mit liv er fyldt med eksempler på, at jeg ad nye veje opnår resultater, som andre ville kalde “urealistiske”. Det er sket i flow.

En dag skete noget utilsigtet: En kolbøtte med min bil ændrede mit liv. Fem år efter fik jeg bevilget førtidspension.

I dag laver jeg lidt af det hele – det, som kan lade sig gøre. Det bliver til få workshops og foredrag ude i verden samt forfatteraktiviteter, jeg kan gå til og fra i eget hjem.

Flow Institute er fortsat min virksomhed, som på det arbejdsmæssige plan danner rammerne for mine workshops og foredrag på arbejdsmarkedet, under hvilke jeg i dag synliggør flow og støtter medarbejdere i at opnå flow.

Heartfulness Institute er en organisation, i hvilken jeg – som frivillig – nu og da afholder Heartfulness Workshops og guider i meditation. Det er en stor glæde for mig at kunne give noget af alt det videre, som jeg har modtaget gennem årene og forsat modtager. Heartfulness er tilgængelig for alle mennesker over hele verden – en spirituel vej, der altid er gratis for deltagerne.

Herunder er listet mine uddannelser, udgivelsen af mine bøger og andre milepæle i mit liv. De tekster, der er understregede, fungerer som links, som fører til mine hjemmesider med informationer om det pågældende emne.

Uddannelser

2017   –   Eget forlag: FlowLab
2016   –   Heartfulness-instruktør: via Heartfulness Institute
2013   –   Førtidspension: se mere nedenfor
2009   –   Traumeterapeut: metoden “Peak States”
2008   –   Theta-healer
2008   –   Bilkolbøtte: se mere nedenfor
2006   –   Egen virksomhed: Flow Institute
2002   –   Traumeterapeut: Indiansk metode “Flowering Tree”
1995   –   Konferenceleder: Landmark Education, London
1993   –   VPG: Voksenpædagogisk Grundkursus
1991   –   BilledkunstnerSkolen for Visio­nær Kunst
1983   –   IngeniørDanmarks Ingeni­ør Akademi, Elektronik

Egne bøger

På engelsk:
2017   –   4. bogThe Spiritual Wisdom of India, Volume 1

På dansk:
2017   –   3. bog: Indiens spirituelle visdom, Nyt bind 1
2007   –   2. bogFlow – Følg glæden og energien
2003   –   1. bogIndiens spirituelle visdom

Andre milepæle

2008   –   Bilkolbøtte:
En ”ulykke” ændrede mit liv. Når jeg i bakspejlet betragter følgerne af denne oplevelse, kan jeg kun betegne episoden og livet efter den som en ”livs-uddannelse”. Den bragte mig ind i andre bevidsthedslag – min tilværelse blev i et splitsekund ændret for altid. Tiden efter kolbøtten har – om noget – lært mig at tackle nye dybder af livet i ønsket om at få det tilbage …

2013   –   Førtidspension:
At få bevilget førtidspension er nok den sværeste ”uddannelse”, jeg har gennemgået i livet. Som ildsjæl var det en retning, der for mig var helt forkert – jeg var optændt af ønsket om at bidrage til verden. Det krævede alt, hvad jeg havde i mig og mere til, før jeg blev i stand til at vælge dette nåleøje og komme gennem det. Livet havde taget mig i en helt anden retning, hvor jeg ikke længere kendte mig selv og ikke længere var herre i eget hus. Sind og helbred blev udfordret til det yderste – på vejen dertil måtte jeg give afkald på alle mine forestillinger om mig selv og livet.

I dag, hvor alting er faldet mere til ro, kan jeg se, at denne nye vej utilsigtet har bidraget til endnu flere erfaringer i grænselandet mellem det, der normalt betegnes for “virkeligheden”, og så alt det andet, der udspiller sig. Jeg forstår til fulde, at nogle krigsveteraner søger ud for at leve i skoven. Ingen kan forstå, hvad der rører sig i et menneske, der gennem chok er bragt ind i andre lag af sindet, og ingen kan bringe orden i det indre kaos. I naturen fandt jeg lise og roen til at være, for den rummer alt. Det tog år og uanede kræfter atter at kunne stå og gå – nu med små skridt i en meget mere sårbar tilstand …